Bag om Obbekærs Murer og Rådgivning

Obbekærs Murer og Rådgivning består af Mark Søndergård Obbekær og har eksisteret siden 2020. Med 15 års erfaring som murer og yderligere 5 års erfaring som bygningskonstruktør er jeg dybt engageret i at levere håndværk af højeste kvalitet, der kombinerer traditionelle metoder med de nyeste trends inden for byggeri.

Mit mål er at overgå kundernes forventninger ved at tilbyde komplette løsninger inden for murerarbejde med fokus på ekspertise og enestående service. Jeg værdsætter et godt samarbejde, faglig stolthed og passion for vores arbejde. Jeg holder mig løbende opdateret med de seneste tendenser inden for håndværk, materialer og arbejdsmetoder for at sikre, at vores kunder altid modtager den bedste rådgivning og løsninger.
Hos Obbekærs Murer & Rådgivning stræber jeg altid efter at overgå forventningerne og skabe langvarige samarbejder med vores kunder.

Min ekspertise som bygningskonstruktør

Efter min uddannelse som murer, gennemførte jeg en 3,5-årig overbygning som bygningskonstruktør. Under min uddannelse dykkede jeg dybt ned i bæredygtige byggematerialer og har fortsat med at studere dette emne grundigt.

Min filosofi omkring de materialer, vi bruger i vores byggeri i dag, er tydelig: De skal være mere cirkulære og bæredygtige. Vi er nødt til som samfund at være mere opmærksomme på, hvordan vi konstruerer og opfører vores huse, så vi kan sikre, at vores fremtidige generationer har de samme muligheder som os.

Der er et stort behov for at øge genbrugen af materialer i langt højere grad end hidtil, især inden for murerfaget, hvor cementforbruget er en af de største udfordringer. I dag anvendes 85-90 % af alle husbygninger en form for cementholdig mørtel. Desværre forhindrer denne mørtel ofte murstenene i at blive genanvendt, når husene en dag skal nedrives. Der er behov for mere langsigtede løsninger, hvor anvendelsen af kalkmørtel frem for cementholdig mørtel kan være en del af svaret.

Hvis I har et projekt, der sigter mod at være mere cirkulært og bidrage til en bæredygtig fremtid, så lad mig hjælpe jer med at bevæge jer mod et grønnere og mindre ressourcekrævende byggeri.

"Sammen bygger vi med fornuft, naturligvis."

Få et uforpligtende tilbud

Vi vil forberede et forslag og guide dig gennem hvert trin i processen.